Åbent hus på Storebælt

1997 blev året hvor Danmark blev kortere, da forbindelsen over Storebælt blev åbent. Kun 8 dage før det første godstog skulle køre gennem tunnelen under Storebælt, havde ASF-Dansk Folkehjælp sammen med 5 andre humanitære organisationer fået lov til at holde åbent hus i påsken 1997, det blev en kæmpe succes med ca. 100.000 besøgende og trafikpropper på op mod 12 km. De 4 dage arrangementet varede. Jeg var så heldig selv at være en af de 70 medlemmer fra organisationen, som var med. Det blev til følgende artikel i Folkehjælpsbladet.

I påsken blev der holdt åbent hus på Storebælt fra d. 27. – 30. marts. Vores afdeling havde 5 mand med til dette arrangement med over 100.000 besøgende.

Det skete i de dage, at vi blev jaget fra hus og hjem af en tusindtallige folkeskare, sådan vil dyrene på Sprogø nok mindes Påskens åbent hus arrangement. Over 100.000 mennesker fra ind og udland var mødt op for at tage den 6,6 km. Lange Vestbro fra Fyn til Sprogø i øjesyn, hvor man for første og eneste gang kunne betragte tunnelrøret og øens skønne natur. Sprogøs fredede natur med den berømte Sprogøfrø, som kun lever på øen, blev nemlig igen efter åbent hus totalt lukket område for befolkningen, ikke engang en rasteplads, vil der komme, når motorvejen bliver taget i brug.

Påskens åbent hus på Storebælt var arrangeret af ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Røde Kors, Caritas, Unicef, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet i fællesskab. Selvfølgelig var der ingen tvivl blandt hjælperne fra disse organisationer om, at de deltog i en historisk begivenhed, for det første på grund af bygningsværket størrelse, men også fordi det er første gang disse 6 humanitære organisationer har kunnet finde ud af at arbejde sammen om et projekt. Dette kan måske betyde at gammelt nag i fremtiden kan glemmes og energien herfra kan blive brugt på humanitært arbejde, som behovet jo just ikke bliver mindre for.

Fra Århus afdelingen deltog Pia Jensen, Rene Ljungberg, Jens Frandsen, Hans Christrup og undertegnet Carl-August Paulsen. Hans-Christrup og jeg tog til Odense onsdag middag, hvor holdet fra ASF-Dansk Folkehjælp var indkvarteret på Odense Vandrehjem. I Odense stødte Jens Frandsen til os, mens Pia Jensen og Rene Ljungberg mødte op direkte på broen torsdag morgen.

Allerede fra onsdag aften blev det klart, at det her ikke kun var hygge, men også hårdt arbejde. Informationsmødet vi skulle have haft klokken 17.00 måtte udsættes til klokken 20.00, da den faste stab fra forbundet mildt sagt var hængt op ude på Sprogø. Her var der nemlig store problemer med alt for megen blæst og alt for lidt strøm.

Klokken otte kom vi dog i gang med informationsmødet for de ca. 70 ASF’er, der var mødt op. Vi blev inddelt i grupper som f.eks. forsyningshold, transport, renovation, teknisk tjeneste osv. ASF-Dansk Folkehjælp skulle stå for alt det tekniske, men det viste sig senere at Røde Kors skulle have en ret kraftig hjælpende hånd i boderne, billetsalget og vagttjenesten, som var deres arbejdsområde.

Torsdag morgen gik jeg så i gang med mit job som bestod i at køre rundt og samle affald fra boderne og køre det i containerne både på Fyn og på Sprogø. Et job som umiddelbart ikke virker særligt spændende, men faktisk var det en god tjans, da jeg så hele området, og mødte en masse mennesker. Fra vores ture rundt fik vi en masse små oplevelser. Vi mødte bl.a. en flødebollesælger, der var meget sympatisk at snakke med, men havde lidt problemer med at styre sit affald. Jeg tror han selv havde lidt dårlig samvittighed over det, for alt i alt skal han nok have foræret renovationsholdet omkring 20 kasser flødeboller a 12 stk., som kom hele ASF’s hold til gode.

En anden sød historie var da jeg den sidste dag mødte en ældre herre i en af Røde Kors boder, som var sat til at sælge æbleskiver og forårsruller, det var ret tydeligt, at konen stod for madlavningen derhjemme. Første gang jeg mødte den ældre herre spurgte han mig, om jeg kunne hjælpe ham med at få oven til at virke, hvilket dog ikke lykkedes for os. Jeg mødte dog lidt senere en af vore elektriker, som jeg faldt i snak med, og da jeg kom i tanke om manden i Røde Kors boden, fik jeg elektrikeren til at tage derop og hjælpe ham. Da jeg lidt senere kom forbi boden, var den ældre herre glad, for nu virkede ovnen da. Der var dog lige et lille problem, manden viste ikke, hvordan man skulle varme æbleskiverne. Jeg viste ham, at det rent faktisk står bag på posen. Da jeg igen kom forbi boden for sidste gang, blev jag og det øvrig hold inviteret på forårsruller af en glad ældre mand, som nu kunne varme æbleskiver.

Der kom mange mennesker hver dag over 20.000 og da DSB kun ville indsætte 2 tog, som kunne klare mellem 8-10.000 mennesker, opstod der problemer. På grund af den hårde blæst torsdag og fredag var det de færreste som orkede at gå hjem i modvind fra Sprogø, hvilket resulterede i indsættelse af bus og taxaer. Dette var nødvendigt, da der på et tidspunkt torsdag var ved at gå panik i publikum.

Langfredag morgen var der cykelløb med mellem 5-6.000 deltager. Om lørdagen kunne man løbe ½ maraton eller 7,5 km (en dansk mil), også her deltog mellem 5-6.000 mennesker. Foruden de fysiske aktiviteter kunne man også nyde et hav af forskellige orkester, mens man nød en stille øl og pølse fra en af boderne, eller når man spiste sin medbragte mad.

Det var dyrene, som blev de helt store tabere ved åbent hus på Storebælt. Mange en måge, fasan og hare måtte lade livet, da folk havde svært ved at respektere såvel de permanente som midlertidige afspærringer, der var lavet af hensyn til dyrene. På et tidspunkt lørdag opdagede vi således ikke mindre end 20-30 personer i et område omkring en sø, hvor mennesker var forment al adgang, da søen er opholdssted for Sprogøfrøgen. Vi fik selvfølgelig hurtigt sat vagt på stedet.

Samme dag kom nogen mennesker hen til forsyningsvognene på Sprogø med en hare som havde fået stress. Da Røde Kors’ samaritter ikke ville tage sig af det stakkels kræ tog Solveig fra ASF-Dansk Folkehjælp sig af haren. Efter at have siddet med den rystende hare hele eftermiddagen kunne forsyningsholdet slippe den løs om aftenen, og se den løbe op mod Sprogøs fyr.

Skrevet af Carl-August Paulsen