Saint 07 i Svendborg

Torsdag d. 6. August forlod jeg Århus for at deltage i det 5. Saint-Forum, som i anledning af ASF-Dansk Folkehjælps 100 års fødselsdag fandt sted i Danmark, nærmere bestemt Christiandsminde lidt uden for Svendborg. Et fantastisk dejligt sted, som er beliggende lige ned til vandet. Der var lidt over 300 deltager plus hjælper, og de lavede virkelig et rigtigt godt stykke arbejde.

Saint 1Hvad er Saint? Saint blev stiftet d. 11. august 1994 af ASF-Dansk Folkehjælp, ASBÖ fra Østrig, Hvide Kors fra Frankrig og ASB fra Tyskland og har til formål at styrke samarbejdet henover landegrænserne bl.a. i forbindelse med katastrofer, store samaritervagter, undervisning i førstehjælp og socialt arbejde. Organisationen tæller i dag 13 lande.

Følgende lande er kommet til: ASCR (Tjekkiet), ASSR (Slovakiet), Hvide Kors (Italien), LSB (Litauen), Norsk Folkehjælp (Norge), USB (Ungarn), RSA (Letland), SFOP (Polen), CCY (Ukraine). Du kan læse mere om Saint og medlemslandende på deres hjemmesider. På asf-aarhus.dk ligger der links til disse organisationer.

Jeg var kommet til Svendborg et døgn før Saint-Forum startede, for at lege turist i byen, men fra fredag d. 7. klokken to gik det løs. Fra kl. 14.00 til 14.45, var jeg inde og høre om erfaringerne fra Fodbold VM, som jo bekendt fandt sted i Tyskland sidste år. Til det projekt var ASB i Tyskland hyret til at stille med 2000 mand og 400 køretøjer, det var alt fra samaritter til læger, ASB skulle stille med. Førstehjælpsberedskabet blev kørt i samarbejde med Røde Kors, som dog havde lidt svært med at skaffe deres 400 køretøjer, men det problem blev løst. Samarbejde med Røde Kors var genstand for lidt bekymring fra ASB’s side, da man også i Tyskland har nogle intriger kørende, men de betænkeligheder blev gjort til skamme, og faktisk gik det så godt, at ASB håber, WM kan være med til at bedre samarbejdet i mellem vores organisationer.

Sainnt4Konkret tog foredraget udgangspunkt i Kaiserslautern, hvor lederen Thomas Weileman fortalte om deres erfaring. Det var ikke kun under dette oplæg, at det slog mig, hvor fikseret i mad forplejning organisationen er, når den er ude. Faktisk er der ligegyldigt, hvad ASB deltager i, bliver der lagt meget fokus på, at forplejning er 100 % i orden. Grunden til dette er, at det ellers vil tage for meget fokus fra den opgave, foreningen er sat til at løse, hvis redningsmandskabet har travlt med at spekulerer på forplejningen eller mangel på samme.

I Kaiserslautern var det ikke kun stadion, der skulle være vagt ved, men også ude i byen, da Fodbold WM ikke kun er en sportsbegivenhed men også en folkefest Vagtstederne befandt sig derfor rundt om i byen, nogle var bemandet med personale hele døgnet, andre til kl. 24.00. ASB brugte ca. 80 mand i 30 dage i Kaiserslautern for at løse opgaven. De 80 var så dem, der var på vagt om dagen. Men da de jo også skulle sove lidt, mener jeg, der var tilknyttet 200 mand i byen. I Kaiserslautern fik de hjælp til at løse opgaven af søsterorganisation fra Østrig. Man havde været spændt på at se, hvordan det ville gå med at implanterer ASÖB i ASB, men det var ikke noget problem. Det er allerede nu besluttet at ASB vil tage til Østrig og hjælpe til der under EM, så godt var samarbejdet gået.

Til sidst den første dag var jeg inde og høre om ambulanceberedskabet i Europa gennemgået af Gerald Fuhr bedømt ud fra uddannelsesniveauet i beredskabet. Der blev gennemgået 8 lande, her i blandt Danmark. Som jeg forstod det, er der grundlæggende to former for beredskab, et der er redderorienteret som her i landet, hvor den enkelte redder tager sig af akuthjælpen. Det andet er lægeorienteret, hvor redderne er lidt dårligere uddannet, men hvor der i de fleste tilfælde er læge/læger med ude til patienten, dette er måden man driver akutberedskab på i f.eks. Tyskland og Frankrig.

Danmark er noget usædvanlig, da vi er det eneste af de 13 medlemslande, der stort set har overladt akutberedskabet til et privat firma (Falck). Ud fra udannelsesniveauet lå de danske redder noget over middel.

Efter dette oplæg var dagens faglige program slut, og det var tid til at hente min værelsekammerat formanden fra region Midtjylland Michael fra toget. Vi havde lejet os ind i et lille hyggeligt sted i Skattergade i centrum af Svendborg til en fornuftig pris.

Klokken 9.00 om lørdagen fandt den officielle åbning sted. Først og fremmest talte præsidenten for Saint Dr. Friedhelm Bartels og Klaus Nørlem bl.a. om temaet: ” har ikke statslige organisationer en fremtid?” Som var temaet for dette 5. Saint-Forum. Bagefter kom Hammershøj fra beredskabet og holdt et spændende oplæg om deres arbejde.

Bagefter gik Michael og undertegnet lidt forkert, men det endte med at vi dumpede ind i et instruktørmøde, hvilket endeligt var heldigt nok, da Michael er instruktør i førstehjælp. Her fik vi gennemgået det nye materiale til skolerne Av-Av.Nu  plus internet siden af projektet. Av-Av.Nu er et spændende projekt, som er i 3 forskellige sværhedsgrader, så det kan bruges af alle klassetrin i folkeskolen. Jeg tro godt, vi kan forvente os meget af Av-Av.Nu.

Vi gik tilbage til konferencesalen og hørte et oplæg af Barbara Fruth, som havde været på udveksling i Litauen. Hun var udsendt af ASB til søsterorganisationen LSB i Litauen, som skulle stå for det praktiske i udvekslingslandet. Betingelsen for at komme af sted er, at man kan afsætter et ½ år og betale 600 euro i egenbetaling. Så skal man også være villig til at afsætte 14 dage til et forkursus, og nogle dage efter rejsen. Barbara som vel var en dame på omkring de 40, fortalte at selvom hun havde været udlands i forbindelse med sit studie for mange år siden, var det hårdt at være i Litauen, fordi der kun var ganske få, hun kunne snakke om sine indtryk igennem med på grund af sprogbarrieren. Hun havde også virkeligt set fattigdommen i landet, da hun havde sorteret tøj til de fattige i Litauen og været med til at dele det ud til dem. Hendes kontakt person i ASB Doris Siebolds var også med, hun fortalte bl.a. man var opmærksom på sprogproblemet, men også at man vil prøve andre udvekslingsmoddeler f.eks. at få Litauer til Tyskland. Så de frivillige kan få nogle erfaringer med hjem til Litauen fra Tyskland, dette er dog midlertidig strandet i det tyske arbejdsministeriums mangel på forståelse, som i praksis betyder, at det pt. er umuligt at få opholdstilladelse til frivillige i Tyskland. Der skal dog være en løsning på vej. Ikke mindst var det interessant set med ASF øjne, at ASB gerne vil åbne op for at sende frivillige ud fra andre medlemslande af Saint, her blev Danmark nævnt specifikt.

Nu var tiden kommet til at høre lidt omkring Saint-Contest, som fandt sted i Tyskland sidste år, næste år kommer det til at finde sted i Sydtyrol (Norditalien), hvor unge mennesker op til 26 år kan dyste i samaritergerningen. I den næste Saint-Contest vil man også arbejde meget på, at opbygge stævnet på en måde, så der reelt opstår bekendtskaber på tværs af landegrænserne. Dette kan bl.a. ske ved at lave konkurrencer med unge fra flere lande sammen, ligesom man overvejer at etablerer en ferielejr forud for Saint-Contest.

I Sydtyrol har man også lavet et spændende projekt med førstehjælp på mobiltelefonen, har du lyst til at se mere, så er der link til Sydtyrol på Århus afdelingens hjemmeside.

Vi sluttede med at høre lidt om, hvordan man greb førstehjælpsuddannelsen an udenfor vores grænse. Første halvdel af dette oplæg var måske lige teoretisk nok. Til sidst fik vi dog hørt om nogle erfaringer og set noget undervisningsmateriale fra ASB i Tyskland bl.a. nogle malebøger.

Saint 2På græsplænen foran hotellet havde Østrigerne slået sig ned med en del udstyr og biler samt deres besøgs- og redningshunde. Her kunne man også se et vandrensningsanlæg til katastrofer med en kapacitet på op til 400 l i timen, venteplads m.m. Vi må jo nok sande, både hvad uddannelse angår, og medlemstal høre ASF-Dansk Folkehjælp til blandt de små. Men selvom mange af vores søster organisationer indgår i det daglige beredskab i deres hjemlande, er det dejligt at se, at Saint både kan rumme de frivillige og professionelle, uden der bliver set ned på hinanden. Samt at det er en organisation, der både vil redningsarbejdet og det sociale arbejde, og ikke mindst at Saint er en organisation i vækst.

Om søndagen var det tid til årsmødet. Som intro til årsmødet holdt Erik Stubtoft et oplæg omkring hans bog om vores forening. Jeg har ikke fået læst den endnu, men den ser rigtig lovende ud og i skal nok få mulighed for at læse den. Erik vil gerne ud og fortælle om sit arbejde, det syntes vi jo lød som en god ide, så vi vil arbejde for at få ham til Jylland, arrangementet bliver nok på regionsplan.

Efter formalier kom vi i gang med et årsmøde som i sagens natur stod lidt i skyggen af Saint, der var ikke de store emner til afstemning. Vi fik først og fremmest en meget meget lang gennemgang af en handlingsplan. Selv om den var visioner, var det virkeligt svært at bevarer fokus under den noget langstrækket gennemgang af den.  Her kunne bestyrelsen med fordel have pillet hovedpunkterne ud, for det kan vel forudsættes, at de delegerede har læst det udsendte materiale inden årsmødet. Jeg vil give Bjarne fra Vejle ret i at handlingsplanen nok mere skal tages som ønsketækning end en handlingsplan, den rummer for meget til, at afdelingerne kan løftet alle ideerne. Omvendt kan den bruges til inspiration. Det gør eller ikke noget at tænke stort, og jeg er sikker på at nogle af forslagene nok skal blive ført ud i livet.

Vi havde en snak om ungdomsholdet, som nok trænger til en saltvandsindsprøjtning. Det var glædeligt at høre Thomas fortælle om de kriterier holdet skal køre under. De ligger nemlig meget op af vores opfattelse her i Århus, nemlig at ungdomsholdet skal være en støtte for afdelingerne. Selvfølgelig skal de da også have lov til at køre deres egne aktiviteter.

En af de lidt mere vigtige ændringer i lovene er, at kriterierne for delegerede bliver ændret, så afdelinger fra op til 49 medlemmer får en delegeret, afdelinger op til 100 får 2 delegerede og afdelinger over 100 får 3 delegerede. Da jeg gerne vil af sted igen til næste årsmøde stemte jeg for forslaget.

En anden vigtig ændring er, fremover skal man for at blive valgt til bestyrelsen indgive en skriftlig tilkendegivelse herom med begrundelse senest 2 måneder før Årsmødet. Det var et forslag, jeg stemte imod, fordi jeg mener, det er vigtigt for demokratiet, at man kan opstille en kandidat som markerer sig på årsmødet op til valg, men omvendt er det da også en god ting, at vi kan forholde os til kandidaterne ude i afdelingerne inden årsmødet.

Der var fra bestyrelsen side rejst forslag om en fælles kontingentfastsættelse og opkrævning, hvilket mødte en del modstand, det betyd, at forslaget blev trykket. Der er ingen tvivl om at en fælles opkrævning er fremtiden, omvendt så er tiden ikke moden til dette endnu, fordi en del medlemmer vil opfatte dette som et forsøg på topstyring. Jeg tror sådan et projekt skal være frivillig, så afdelingerne kan melde sig til, når stemningen er for det. Bliver kontingentfastsættelse og opkrævning så en succes, tror jeg hurtigt alle afdelingerne kommer med. Dette kan lade sig gøre i Socialdemokratiet, så kan det vel også lade sig gøre i ASF-Dansk Folkehjælp.

Bestyrelsen havde lavet nogle uddybelser i lovende omhandlende lokalkomitéer. Desværre var de ikke så godt gennemarbejdet.  Årsmødet opfordrede bestyrelsen til at trække forslaget og genfremsætte det på næste Årsmøde. En af deltagerne på mødet, havde lavet en detaljeret liste over behovet for rettelser. Desværre var bestyrelsen ikke særlig lydhør overfor dette forslag, det blev meget arrogant afvist af Åse, hvilket resulteret i at forslaget i den grad blev stemt ned. Forhåbentlig er bestyrelsen i ASF-Dansk Folkehjælp kommet til fornuft og genfremsætter forslaget noget mere genarbejdet på næste årsmøde.

Der kom et forslag om en fælles samariterdag på landsplan og en samariterdag på diverse ferielejre, hvor man kunne få en af de lokale samaritter ud på de enkelte lejre og afholde sådan en dag. Årsmødet kommentar var en undren over, at ingen havde fået den ide før, da den er så oplagt i en organisation som vores.

Saint 3Antallet af ambassadører skal efter planen ende på det dobbelte af, hvad ASF har nu. Der blev rejst kritik af den høje gennemsnits alder i ambassadørkorpset, hvis vi skal tiltrække unge mennesker, duer det ikke at gennemsnits alderen på disse mennesker ligger omkring pensionsalderen. Kritikken blev taget til efterretning.

Åse gik af som næstformand. Thomas blev valgt som ny, hvilket jeg syntes var det mest fornuftigt, da vi også skal til at tænke på et generationsskifte i ledelsen.

På årsmødet blev vi præsenteret for formanden for den første Grønlandske afdeling, og vi fik at vide den næste er på vej. Der er pt. planer om at lave et kvindehjem deroppe, men ellers er de i gang med diverse sociale projekter. Dejligt at se vi har fået en ASF afdeling deroppe, for der er et kæmpe behov socialt arbejde deroppe.

Afgående kasser Birgit Åmand blev velfortjent sammen med Børge-Erik fra Nord-Als udnævnt til æresmedlem.

Efter Årsmødet tog de fleste af os hjem efter nogle spændende dage, enkelte skulle over til jubilæumssjov i Tivolis koncertsal, den var stillet gratis til rådighed med personale for ASF-Dansk Folkehjælps jubilæumssjov. Det var en noget træt Michael og Carl der vente hjem efter nogle spændende dage.

Skrevet af Carl-August Paulsen

Dette indlæg blev udgivet i Historie. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.