Det f\u00f8rste samariterkursus i Danmark blev holdt i 1907 p\u00e5 initiativ af dameafdelingen i Dansk R\u00f8de Kors. Kurset blev holdt i Gl. l\u00e6geforenings boliger i K\u00f8benhavn. Allerede under dette f\u00f8rste kursus luftede Fr. Hagengaard ideen om samaritter p\u00e5 arbejdspladserne. Dette forslag faldt for at sige det mildt ikke i s\u00e6rlig god jord. Senere i \u00e5ret 1907 skete der dog en alvorlig arbejdsulykke, som kom til at s\u00e6tte skub i tingene. Under ombygningen af Cirkusbygningen pga. af en brand, skete der en st\u00f8re ulykke. Nogle stilladser brasede sammen. En del arbejdere blev h\u00e5rdt s\u00e5ret. F\u00f8rstehj\u00e6lp p\u00e5 stedet ville have v\u00e6ret af stor betydning, da de hestetrukne ambulancer var op mod 2 timer om at n\u00e5 frem. Fr. Hagengaard begyndte igen at tage ideen med en s\u00e6rlig arbejdersamaritterorganisation op. Han kontaktede R\u00f8de Kors for at f\u00e5 dette projekt i gang, men med korpsl\u00e6ge Arendrup i spidsen, mente de ikke det var en opgave for R\u00f8de Kors at lave arbejdersamaritterkurser. R\u00f8de Kors foretrak at samaritterne skulle h\u00f8re under den danske h\u00e6r som hj\u00e6lpemandskab.<\/p>\n

R\u00f8de Kors lod dog ikke tanken om en s\u00e6rlig indsats p\u00e5 arbejdspladserne ligge s\u00e6rligt l\u00e6nge. Enden af det blev, at korpsl\u00e6ge Arendrup indkaldte til et m\u00f8de, hvor man skulle dr\u00f8fte sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201d\u00f8velse p\u00e5 arbejdspladsen\u201d. M\u00f8det blev holdt d. 28. juni 1907 i afholdehjemmet i Rantzasgade, K\u00f8benhavn. Det blev en meget st\u00e6rk debat imellem Arendrup og Hagengaard om betingelserne for s\u00e6rlig organisation for arbejdersamaritter. Flertallet var imod. Arendrup foreslog, at man ved et senere m\u00f8de skulle fors\u00e6tte diskussionen og stoppede m\u00f8det. Fr. Hagengaard Ville dog ikke give sig, og han bad de af deltagerne i m\u00f8det, der delte hans mening om at blive, 28 blev. Disse 28 personer dannede Arbejdernes Samarit Forening Af 1907 d. 31. juli. Desv\u00e6rre meldte kun 14 sig ind, men den f\u00f8rste selvst\u00e6ndig samaritterorganisation i Norden var dannet.<\/p>\n

Det var sv\u00e6rt at f\u00e5 de f\u00f8rste f\u00f8rstehj\u00e6lpskurser op at st\u00e5. Af de l\u00e6ger man talte med for at f\u00e5 dem til at undervise p\u00e5 samariterkurserne, sagde de fleste blankt nej eller forlangte et urimeligt h\u00f8jt honorar, som ikke kunne betales af organisationens slunken kasse. Til sidst fik man dog fat i en yngre l\u00e6ge ved navn Hilmer J. Fredericia. Han var interesseret, og prisen p\u00e5 7 kr. pr. aften var til at betale. S\u00e5 hermed var Dr. Fredericia blevet kursusleder.<\/p>\n

Undervisning i \u00c5rhus<\/strong><\/p>\n

<\/a>Nu startede man med at agitere for det ny kursus. Dr. Fredericia udarbejdede bl.a. en plakat, som blev sl\u00e5et op p\u00e5 en del arbejdspladser. Torsdag d. 16. januar 1908 fandt foreningens f\u00f8rste kursus sted. Alt var primitivt, der fandtes s\u00e5ledes kun en l\u00e6rebog i et eksemklar, som var h\u00e5ndskrevet af Dr. Fredericia selv.<\/p>\n

Dr. Fredericia var dog kun med i 2 s\u00e6soner, da han flyttede til \u00c5rhus for at \u00e5bne praksis i Guldsmedgade. Dr. Fredericia blev kendt i byen for at v\u00e6re de fattiges l\u00e6ge, for hvem han gjorde et k\u00e6mpe stykke arbejde, for at disse mennesker skulle komme igennem deres sygdom s\u00e5 smertefrit som muligt.<\/p>\n

Ved siden af arbejdet i praksisen blev der tid til at involvere sig dybt i de samfundsm\u00e6ssige problemer, og Dr. Fredericia blev kendt for at v\u00e6re en meget dygtig organisator.<\/p>\n

Under den spanske syge i tyverne organiserede han den allerf\u00f8rste husmoderafl\u00f8sningsordning i Danmark.<\/p>\n

I 1937 blev Dr. Fredericia valgt til at lede hygiejneudvalget. Han kom ogs\u00e5 til at medvirke ved gennemf\u00f8relsen af sundhedsordningen og b\u00f8rne- og svangerskabsunders\u00f8gelser.<\/p>\n

Under bes\u00e6ttelsen m\u00e5tte Dr. Fredericia og hans kone, der rent faktisk var aktiv samarit i ASF, g\u00e5 under jorden, og flygte til Sverige. Derover startede han Frit Danmarks l\u00e6gegruppe.<\/p>\n

Dr. Fredericia var stifter af ungdomsklubben Mejlen. Denne klub udn\u00e6vnte ham senere til \u00e6resmedlem.<\/p>\n

Hilmar virkede som l\u00e6ge i 4 \u00e5r p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, 4 \u00e5r i K\u00f8benhavn og ikke mindst 45 \u00e5r i \u00c5rhus, hvor han blev ved med at have kontakt til vores organisation. Efter endt l\u00e6gegerning flyttede dr. Hilmer Fredericia til Gentofte, hvor han ved \u00e5rsskiftet 1962-63 d\u00f8de i en alder af 86 \u00e5r.<\/p>\n

Omkring 1950 blev Dr. Hilmer Fridericia bedt om at fort\u00e6lle lidt om de f\u00f8rste kurser til b\u00f8gerne “Arbejderbeskyttelse og samaritergerning i Danmark”.<\/p>\n

– ja, hvordan gik det til?<\/p>\n

Jeg husker det ikke s\u00e5 mange \u00e5r efter, og jeg aner ikke, hvorfor man henvendte sig just til mig, der p\u00e5 det tidspunkt (1908) var kanske ukendt kandidat p\u00e5 kommunehospitalet (i K\u00f8benhavn).<\/p>\n

Men da man kom og forelagde mig sp\u00f8rgsm\u00e5let, om jeg ville v\u00e6re l\u00e6re ved et kusus for Arbejdersamariter, forekom tanken mig s\u00e5 indlysende rigtig, at jeg \u00f8jeblikkelig slog til.<\/p>\n

<\/a>Hvem skulle v\u00e6re mere forudbestemt til at l\u00e6re \u201df\u00f8rstehj\u00e6lp\u201d end de, hvis gerning l\u00e5 sammen med maskiner p\u00e5 arbejdspladserne! Var der nogen, der havde brug for viden om, hvad man ikke skulle indlade sig p\u00e5 \u2013 m\u00e5tte det da v\u00e6re arbejderne og h\u00e5ndv\u00e6rkerne.<\/p>\n

Og jeg fortr\u00f8d det ikke. Jeg havde 2 udm\u00e6rkede \u201ds\u00e6soner\u201d (1908-09) med Arbejdernes Samariterforbund, hvor mine elever ganske naturligt var s\u00e6rlige lydh\u00f8re og interesserede, fordi de p\u00e5 forh\u00e5nd var klar over den risiko, de levede under til daglig og havde problemerne lige for \u00f8je.<\/p>\n

Andre forhold gjorde, at jeg m\u00e5tte forl\u00e6gge residensen til \u00c5rhus efter de 2 s\u00e6soners forl\u00f8b, ellers var jeg nok vedblevet med dette arbejde.<\/p>\n

Det fik dog et synligt resultat, nemlig en lille kort oversigt over samariterarbejdet, som jeg kaldte: \u201dHusk\u201d. Den kom p\u00e5 Sch\u00f8nbergske forlag \u2013 og blev vist aldrig solgt, s\u00e5 den har vel ikke v\u00e6ret s\u00e5 meget v\u00e6rd. Men i hvert fald husker jeg den, fordi det var det f\u00f8rste jeg fik udgivet.<\/p>\n

Jeg mindes endnu de 2 s\u00e6soner i Arbejdernes Samariterforbund med stor gl\u00e6de og tror, at de hjalp med til at bringe mig selv ind p\u00e5 livet af arbejdernes daglige problemer.<\/p>\n

<\/a>Og s\u00e5 gav de mig en erindring, som jeg endnu 41 \u00e5r efter ganske klart kan f\u00f8le, det var i februar. Min mor l\u00e5 for d\u00f8den netop en af mine samariteraftener, og da jeg havde holdt den teoretiske forel\u00e6sning, hvormed jeg altid indledte vore aftner, bad jeg deltagerne undskylde, at jeg trak mig tilbage og overlod den praktiske del til mine hj\u00e6lpere. Idet jeg meddelte grunden rejste alle deltagerne sig og stod tavse, mens jeg forlod salen. Det gjorde et indtryk p\u00e5 mig af instinktiv medleven i min sorg,, som endnu lokker t\u00e5rerne op i mine \u00f8jne, og som jeg n\u00e6ppe vil have oplevet i andre samfundslag.<\/p>\n

Skrevet af Carl-August Paulsen<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8rste samariterkursus i Danmark blev holdt i 1907 p\u00e5 initiativ af dameafdelingen i Dansk R\u00f8de Kors. Kurset blev holdt i Gl. l\u00e6geforenings boliger i K\u00f8benhavn. Allerede under dette f\u00f8rste kursus luftede Fr. Hagengaard ideen om samaritter p\u00e5 arbejdspladserne. Dette forslag faldt for at sige det mildt ikke i s\u00e6rlig god jord. Senere i \u00e5ret…<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[40],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266"}],"collection":[{"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2266"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2939,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2266\/revisions\/2939"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2266"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2266"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/afdeling.folkehjaelp.dk\/aarhus\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2266"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}