Norway Cup 2008

09. august 2008

I uge 31 var jeg ”udlånt” til Norsk folkehjælp for at hjælpe dem under verdens største fodboldturnering: Norway cup 2008

Vi var 5 danskere, der skulle af sted, fire fra Fyn og så mig. Derudover havde vi lånt region Nordjyllands store trailer, så nordmændene kunne se den. Jeg tror, det kunne have været bedre, hvis vi havde lånt Grenaa afdelingens trailer, for jeg blev meget skuffet over den vogn, ja okay den var udstyret med to hjertestartere men det var da også det.

Region Nordjyllands store trailer

Region Nordjyllands store trailer

Bjarne foran en trailer ala Grenaas

Bjarne foran en trailer ala Grenaas

Nå men tilbage til turen; vi lagde ud med at sejle fra Frederikshavn til Göteborg klokken 22.30, da det passede bedst med vores tidsplan, så vi ankom til Göteborg kl. 02.00 hvorefter at vi kørte hele natten til Oslo med ankomst klokken 07.00 til deres svar på Endslevgård, kaldet KR (?), blot med den undtagelse at Norsk Folkehjælp ejede KR. Dertil var der nogle boliger, som Norske søfolk der havde slået sig på flasken, kunne bo i.

Vi skulle bo på Nedre Bekkelaget skole, som lå 150 meter væk derfra, vi blev indkvarteret i det, der hurtigt blev kaldt det Danske glasbur (det lignede en udestue folk kunne glo ind, men vi fik hurtigt lavet et skilt hvor der stod: her bor danskerne, må ikke fodres, men det blev vi nu alligevel)
Lørdag gik med at bestå den norske førstehjælps prøve, jeg klarede det lige på snittet, men den norske instruktør var vist ikke tilfreds, han sagde et højt hrumpf. Det hænger nok også sammen med, at jeg havde lidt sprogvanskeligheder med det norske på det tidspunkt og deres førstehjælp er lidt anderledes på nogle punkter.

Om aftenen var der åbningsshow for Norway cuppen. Det mindede om beach party , blot det at aldersgrænsen var 13-19 år og ingen alkohol.

Søndag skulle vi danskere så i ilden. Jeg skulle starte på feltsykehuset, som lå på Ekeberg skole (det var delt sådan ind at der var 4 poster ude på Ekeberg slette, hvor de fleste kampe blev spillet, derudover blev der spillet nogle kampe i Furuset , Ablidsø, Rustad og Voldsløkka). Når folk kom til skade ude på posterne, og det var en skade posterne ikke kunne klare, blev der kaldt efter en ambulance, som så bragte dem ind til feltsykehuset, hvor vi modtog dem, da vi havde både læger og fysioterapeuter. Klokken 14.00 var min vagt forbi og jeg skulle skifte over til ambulance tjeneste, hvor jeg var med som hospitant. Jeg var vist mere observatør, da jeg aldrig havde prøvet det før, men jeg lærte at kører båren ind og ud af ambulancen og hvad de havde af udstyr i ambulancen.
Mandag havde vi danskere fri, så det blev til sightseeing i Oslo, hvor vi så både Kongeslottet og Akershus. Da vi kom hjem, blev vi enige om, at vi skulle ind til Oslo igen efter en is, og da vi samtidigt havde hørt, at nordmændene badede om aftenen, købte jeg mig et par badebukser. Så da vi kom tilbage, skulle jeg ned og bade. Jeg skar mig på en musling, så det var begrænset, hvor meget jeg kom ud at bade under resten af cuppen.

Ambulancen Bjarne gjorde tjeneste

Ambulancen Bjarne gjorde tjeneste i

Tirsdag skulle jeg ud på Abildsø som førstehjælper, Troede jeg. Det viste sig nemlig at hende, der var postleder, var blevet bedt om at afløse på feltsykehuset indtil klokken 12.00, så i alt hast blev jeg postleder (det svarer lidt til Jan under de vagter han er med på), hvilket vil sige, at nu stod jeg med 3 samaritter og en ug’er under min kommando, og dem kunne jeg så gøre med hvad jeg ville, med måde selvfølgelig. Der skete ikke det store da jeg var postleder, det skete først da jeg var jeg blev afløst. Der gik blot 25 minutter, så var der to hedeslag og et astmatisk anfald. Det var også her at det mest komiske indslag under cuppen skete. Lige med et kom der et vindpust, der sendte vores parasol ind på en bane midt under en kamp for derefter at lette igen og flyve ind på en anden bane, hvor det lykkes den at flyve ind i hovedet på en tilskuer. Vi samaritter vidste ikke om vi skulle grine eller hvad vi skulle, men den vagt sluttede med en del skader; vi havde vist rekorden den dag. Onsdag var jeg igen i felten som samarit, denne gang på post 2 Ekeberg. Det var den nordmændene kaldte for den mest kedelige vagt, og den levede op til sit navn, der skete ikke noget ud over de sædvanlige ti vabler, men det hænger nok mest sammen med at den lå 150 meter væk fra Feltsygehuset så dagen sluttede yderst kedeligt.

En post

En post

Hvis onsdagen var kedelig, ja så var torsdag stik modsat. Her var jeg igen Postleder på post 1 Ekeberg, og denne gang var jeg nærmest i frontlinjen, for her havde vi udover de normale kampe også kampe for fysisk udviklingshæmmede, og de havde en højere smertetærskel end de andre, så der skulle man lige tage lidt mere forsigtigt til værks. Her havde jeg tre samaritter og en observatør til rådighed, men det skulle vise ikke at være nok, for da det blev tid til aftensmad, og jeg havde sendt den ene af sted kom der melding om en patient ved en af banerne. Det var en ankelskade så jeg sendte en mand af sted med en båre. To minutter senere kom der ind, at der var en med et forstuvet håndled et sted og der gik den sidste af mine samaritter og observatøren ned for som postleder må jeg ikke forlade posten. Nu troede jeg jo at jeg skulle holde styr på mine samaritter, men nej, straks kom der fire vabler og et par andre sår. Jeg havde så fået at vide, at hvis det blev for meget kunne jeg kalde efter kavaleriet. Det blev jeg så nødt til, da der nu også kom et par led skader. Der gik fem minutter så havde jeg tre ekstra samaritter og der var nok for dem at tage fat på, for mens vabler blev lappet sammen kom den første samarit tilbage med sin ankelskade, så der var godt fyldt med folk på posten. Heldigvis returnerede min anden samarit og OBSen igen med deres patient og vi fik så styr på, hvem der skulle på Feltsygehuset, og anmodede om de typer ambulancer der skulle bruges, for der var både liggende og siddende transporter, så da vi endelig havde ryddet vagten for folk og patienter, kunne vi andre gå til spisning. Denne gang var det dog sådan, at der gik vi tre med en halv times mellemrum, for ligesom at få det til at gå lettere. Vagten sluttede med at jeg roste mit mandskab for at holde hovedet koldt under situationen.

Vagt under åbningsshowet

Vagt under åbningsshowet

Fredag havde jeg meldt mig til Feltsykehuset. Her var der dog ikke meget at lave, da flere af turneringens hold var rejst hjem, så der var kun lige nogle finaler tilbage.

Efter at have været på feltsykehuset havde jeg fri. Jeg fik dog tilbuddet om at hjælpe til ved finalen mellem Kina og Kenya (jeg husker ikke holdene). Det var en meget festlig kamp, og jeg ved ikke hvad den kinesiske træner sagde, men han kunne lære Jan Dittmer at råbe højt og så lød det som en gammel jackie chan film.

Lørdag havde vi igen fri og da begyndte vi at pakke og gøre os klar til afslutningsfesten om aften Efter afslutningsceremonien i Nedre Bekkelaget skoles gymnastik sal, fik vi danskere et par gaver som tak.

Afslutningsfesten var en stor grill party, hvor man fik smagt lidt af de norske øl og vi havde da også to kasser slots classic med, så der blev drukket tæt og man fik snakket lidt med de norske jenter, som man måtte love, at man kom igen til næste år og at man skulle på Roskilde festival med en af dem. Festen sluttede klokken 03.39 og på det tidspunkt kom jeg sejlende hjem, for vi skulle af sted klokken 08.00

Det var så min tur til Oslo og Norway cup.

Skrevet af Bjarne Nielsen.

 

Kontaktadresse

 

Vagtfordeler:
299 199 64

Genbrugsbutik:
30 38 66 84

Kasserer:
29 91 48 44

CVR:
3084 2677

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Gå til nyhedsbrevsarkivet

© 2019 Dansk Folkehjælp