Forebyggelse og Førstehjælp
Førstehjælp er en grundlægende ting i organisationen, idet vi blev stiftet ud fra dette, men også i afdelingen har det altid haft en afgørende rolle, selv om vi nu også favner bredere.
Man kan dele førstehjælpen op i to dele, nemlig det rent undervisningsmæssige, samt samaritervagter, hvor vi udøver førstehjælpen til dem, der har behov for dette.
På det undervisningsmæssige råder afdelingen over et antal førstehjælpsinstruktører, som er godkendt ikke blot af Dansk Folkehjælp, men af Dansk FørstehjælpsRåd. Disse instruktører står naturligvis for den del af uddannelsen, hvor der skal udstedes kompetencegivende bevis, men vi er meget åbne i afdelingen for at man har mulighed for internt at undervise i et emne, hvor man føler sig kompetent, for at højne standarden blandt vores medlemmer.
Ønsker man et specifikt kursus, er det nødvendigt at kontakte afdelingen, men ellers holdes jævnligt kurser i såvel det basale i førstehjælpen, som vedligeholdelse af færdighederne men også specielle emner tages op.
Af samaritervagter, hvor det i et vist omfang er muligt at få afprøvet sin teoretiske viden og omsat til praktiske gøremål, har vi flere bud som fremgår bl.a. af vores aktiviteteskalender.
Deprecated: Creation of dynamic property WP_Query::$comments_by_type is deprecated in D:\HostingSpaces\DKFH\afdeling.folkehjaelp.dk\wwwroot\wp-includes\comment-template.php on line 1528