3 vagter i rap

Det er den sidst fredag i maj. Det er sidste skoledag i Mindeparken. Stedet hvor alle niende klasser mødes fra middagstid til klokken fem for at fejre afslutningen på deres folkeskoletid. ASF-Dansk Folkehjælp har været en del af dette arrangement fra starten. Her har politi, skolevæsen og samaritter mulighed for hurtigt at gribe ind ved tilskadekomst, for meget indtagelse af stoffer og alkohol samt vold.

Det blev til omkring 20 skader i år. Der var nogle stykker, som havde skåret sig på nogle glasskår, en klassiker ved dette arrangement. Vi måtte også ud og hente et par stykker i parken, som havde kigget for dybt i flasken, men i år kunne vi nøjes med at ringe efter en enkelt forældre, så datteren kunne komme hjem og sove. En enkelt ambulance var vi også nød til at tilkalde til en person som var helt op at ringe. Han var faldet i nogle brændeælder og der var en del snak om dårligt hjerte, men i virkeligheden handlede det måske mest om angst. Bagefter viste fik vi at vide, at han havde astma. Personen var en 3. generations indvandre, det betød at situationen blev noget tilspidset, da 20-30 stykker familie, venner og klassekammerater, som alle vil ind i teltet stimlede sammen uden for det. Vi kæmpede en brav kamp imod dem, men det lykkedes at holde teltet fri, så vores kollegaer kunne arbejde i nogenlunde ro. Da Falck fik ham ud i ambulancen gentog cirkusset sig, hvis de skulle have haft alle dem med, som forsøgte at komme ind i den, skulle Falck være kommet i en bus.

Årets obligatoriske anholdelse var faktisk lidt sjov at overvære. Sidst på dagen var der en ung knøs som var endt i voldsom diskussion med Michael lederen af sidste skoledag. Da ordrerne slap op gjorde han antrit til at spytte Michael i hovedet, blev det gjort knægten klart, at spyttet han, vil der blive foretaget en civilanholdelse. Ordrerne trængte ikke ind, så efter at have spyttet på Michael, blev den unge mand langt ned og anholdt. Da så politiet kom for at hente ham, skulle de barer kigge på ham, så lagde ballademageren sig fladt på mave med armene på ryggen, han kendte tydeligvis proceduren. Gad vide om den unge mand også viste at en spytklat kommer under den milde voldsparagraf, ellers er der nok en, der har fået sig en overraskelse. Desværre brækkede Michaels makker vist lillefingeren, mens de lagde ballademageren ned.

Lørdag kunne jeg holde fri, men søndag morgen var det på den igen til vagt i regnvejr. Selv om der var deltagerrekord ved dette cykelløb og vandet stod ned i stænger skete der absolut ingenting. Der blev uddelt et stykke plaster ved vores post ude i Borum. For os fire som var inde ved start og mål var det mest dramatiske, at vi efter en time måtte pille vagttelte ned og flytte ind i Stautruphallen, da vi var ved at befinde os i et sumpområde. Efter 6 timers fortæring af diverse former for forplejninger, kunne jeg cykle hjem i regnvejret og blive gennemblødt for anden gang den dag. Kors hvor hader jeg regnvejr.

Så blev det tirsdag d. 1. juni, hvor vi mødtes ude i Mindeparken til Århus 1900´s kvindeløb. Det er et løb som de tidligere år været holdt sammen med Alt For Dammerne, de kunne ikke blive enige med Århus 1900 om et fælles løb igen i år. Nu holder Århus 1900 så kvindeløb d. 1. juni og Alt For Dammerne en uge senere, og det var at se på antallet af løbere. I år var der lidt over 5000 kvinder tilmeldt løbet, hvor der sidste år, havde været over det doblet. Kvinderne kunne vælge mellem at løbe 5 eller 10 km.

Efter at vi havde sat telt op, eller retter efter Leo og co. havde sat teltet op. Kørte der 3 vagthold af 2 personer ud på ruten. Lars og undertegnet kørte ud på vendepunktet for 10 km ruten, altså ude efter 5 km. Der stod vi så en times tid og spiste en sandwich, og drak en vand, mens der kom nogle tusinderne kvinder løbende forbi. Virkelig et meget hårdt arbejde.

Vi kørte ind til Mindeparken, hvor vi hjalp holdet derinde færdigt. I Mindeparken var der lidt mere at lave. De havde et sted mellem 15 og 20 skader. Der var nogle stykker, som var faldet ude på 10 km ruten og fået nogle hudafskrabninger. Der var også de næsten obligatoriske forstuvninger, jeg nåede at tage den ene. Det var, hvad der blev til af arbejde den aften for mit vedkommende. Det værste var en stor flænge i knæet som gabte så meget, at det kostede en tur på skadestuen. Men alt i alt en vagt uden de store skader. Kl. 20.30 kunne vi kører hjem efter 3 timer i Mindeparken og omegn denne vidunderlige sommeraften.

Skrevet af

Carl-August Paulsen