Fra vagterne

I år var skaderne færre og ikke så voldsomme, som vi tidligere har oplevet. Men specielt denne episode fangede mit blik. Det var en ung pige, vel 15-16 år gammel, som havde en kæmpeforbinding om det ene knæ. Et stykke inde i kampen måtte hun bæres fra banen, da knæet ikke ville mere. Dette problem ordnede klubben selv. Men stor var min forbavselse, da hun noget senere igen humpede ind på banen. Ganske rigtigt gættet: der var naturligvis ikke nogen historie, hvis ikke hun en lille stund senere atter måtte bæres ud igen.

Det er tilsyneladende den måde, man behandler en uskyldig, ung spiller. Man kan kun frygte for, hvad hendes fremtid er. Man kan jo gætte på krykker, operationer og et nedslidt knæ og protese.

Næseblod

Håndbold er et holdspil, hvor man ofte har mange og tilmed voldsomme nærkontakter. Det så vi et eksempel på, da vi var til HEI-stævne dette år.

En pige kom til vort rum med en kraftig næseblod efter et hændeligt uheld, hvor der efterfølgende blev brug for kost og spand.

Det var ikke det store problem at få standset blødningen. Til gengæld var hun forståeligt nok meget bange, for der blev delt rigtig meget blod ud til højre og venstre; men efterhånden fik en veninde beroliget hende så meget og blødningen var for længst standset, så man kunne fortælle hende, at hun skulle en tur på skadestuen til videre behandling.

Behandlerteamet mente efter en lang stund, at det måske kunne være rart for pigen at lægge sig lidt ned og hvile. Og det var en meget autoritetstro og lydig pige, så hun lagde sig ned med et tæppe i nakken. Og så skete det! Pludselig for hun op. Det kunne hun ikke klare. Hun var alligevel ved at blive kvalt, følte hun.

Tænk sig. I gamle dage skyndte man sig altid at lægge næseblødende ned med en vattampon i næsen. Et under, at de overlevede! Man kan altid lære noget på en vagt!

Af Kaj Henriksen