Ungdomsholdet

Ungdomsholdet er et tilbud til alle unge i ASF Dansk Folkehjælp mellem 14 og 26 år. Vi mødes omtrent en gang hver anden måned for at lære / genopfriske førstehjælp gennem undervisning og øvelser. På en typisk ungdomsweekend ankommer vi mellem kl. 18 og 19 til Østbirk, hvor vi straks skifter til uniform – de som ikke har, låner. Derefter bliver budt velkommen over lidt aftensmad, efterfulgt af nogle samarbejds-opgaver af underholdende karakter til at bryde isen. Efter endt program skiftes til civilt tøj, hvorpå der er fri aftenhygge. Lørdag morgen står vi op kl. 6 og stiller i uniform op udenfor bygningen uanset vejr og vind til en lille morgenbriefing. Efter dette er der morgenmad og så starter dagens undervisning. Undervisningen skifter mellem gennemgang i teori og øvelser i praksis, og spænder over løfteteknik, hjertemassage, forbindinger, radiokommunikation og elementær brandslukning. Øvelserne foregår i grupper, hvor man skifter mellem at være førstehjælper og figurant for hinanden. Efter hver øvelse evalueres – hvad der gik godt, hvad der var skidt og hvad der kan gøres bedre. Programmet fortsætter gerne til hen ad 19-20 om aftenen – afbrudt af pauser og madlavning. Al madlavning står deltagerne selv for. Lørdagen sluttes gerne af med underholdning, hvorpå uniformen lægges, og aftenen er fri. Søndag er det atter op kl. 6 med briefing udenfor og morgenmad indenfor. Derefter ligger der gerne en ud-af-huset-tur, som tidligere har varieret fra besøg på brandstation eller alarmcentral til en tur i svømmehallen i Horsens. Herefter fortsætter programmet med undervisning og øvelser indtil ved 2-tiden, hvor der ryddes op og gøres rent og evalueres på weekenden. Hjemrejse ligger omkring kl. 16.

Deltagelse i en ungdomsweekend er ikke afhængig af, om man har været med fra starten og deltagelse er gratis – dog betaler man selv for transport til og fra Østbirk.

Efter besøg i Horsens svømmehal er ungdomsholdet på vej tilbage til Østbirk. Den ene bil er faldet en del bagefter de andre. I bilen er Kenneth, Ditte, Gitte og jeg selv. Da vi når Østbirk, ser vi, at der er sket et færdselsuheld. En personbil er stødt ind i siden på en ambulance. I bilen sidder 2 mand, og det er endnu ikke muligt at se hvor mange mennesker der er i ambulancen. Ved siden af står en opskræmt kvinde. Vi standser bilen og stiger ud – allerede med hovederne indstillet på, hvordan vi nu kan hjælpe de tilskadekomne. Kvinden kommer hen imod os. De tre andre styrer direkte hen til ulykkesstedet, og jeg vender min opmærksomhed mod kvinden. Det viser sig, at hun har overværet ulykken. Personbilen er ramt ind i ambulancen. Hun er ikke selv involveret i ulykken, og der er ikke sket hende noget. Jeg beder hende blive ved vores bil og holde øje med den for os. Så skynder jeg mig også hen til ulykkesstedet.

Det er tydeligt, at Kenneth og Ditte tager sig af de to i personbilen samt føreren i ambulancen. Bag i ambulancen sidder ligger en livløs person på en båre, og ved siden af sidder en ambulancemand ligeledes livløs. Gitte er inde i ambulancen. Vi tjekker de to personer for livstegn. De er begge bevidstløse men med åndedræt. Personen på båren ligger i aflåst sideleje, så ham lader vi ligge. Ambulancemanden sidder på et fast sæde, så vi vurderer, at det er bedst at lade ham sidde så længe han trækker vejret. Da Gitte bliver ved de to bevidstløse, vender jeg igen min opmærksomhed mod de øvrige tilskadekomne. Ditte er i færd med at alarmere, og jeg går hen til personbilen, hvor føreren klager over nakkesmerter, men gerne vil hjælpes ud. Jeg forsøger at berolige ham og forklare ham, at han er nødt til at blive siddende, da nakkesmerter kan være meget alvorligt. Sammen med Kenneth, som tager sig af passageren i bilen, lykkes det at holde ham i ro indtil ambulancen kommer.

Alt dette er selvfølgelig kun en øvelse arrangeret af ungdomsholdets instruktører, og de tilskadekomne og vidnet spilles af de andre på ungdomsholdet. Men stemningen er meget intens og vi tager alle rollen meget seriøst.

Østbirkfestival med gang i den.

I løbet af weekenden bliver jeg behandlet for både bistik og tægebid. Jeg kan desværre ikke få udleveret hovedpinepiller til min kammerat, der ligger oppe i teltet på campingpladsen, men da jeg som blind mister min førerhund, tager samaritterne sig gerne af mig indtil min elskede schæfer Fido atter bliver tilvejebragt. Da det er min tur til at stå i samarittervagten, må jeg som vagtleder ud over skadesrapporter, rekvirering af ambulancer, radiokommunikation til samaritterne og generelt overblik i vagten også tage mig af en tømrer ved navn ”Skift”, en emsig parkeringsvagt, som vil omdanne vagtens ambulancevej til parkeringsplads samt madforgiftning af en hel campingplads.

Alle disse ting foregår, da Østbirkfestivalen løber af staben for anden gang med sine to dage med fuld beskæftigelse for en samarittervagt på fem mand.

I virkeligheden er festivalen fiktiv begivenhed – en øvelse arrangeret for ungdomsholdet, hvor vi får mulighed for skiftevis at agere som figuranter for hinanden og at prøve kræfter med behandling af de skader, som vi netop har hørt om i undervisningen. Samtidig er det en mulighed for at prøve at håndtere de stressede situationer, som instruktørerne med stor dygtighed sætter på for os! og derigennem lære at holde hovedet koldt under pres og give en professionel behandling til de mennesker, som kommer til os i vagten.

Efter hver øvelse bliver som altid holdt en evaluering, hvor vi udtaler os om hvad vi selv gjorde godt og skidt, hvad de andre gjorde godt og skidt, og hvordan vi mener næste øvelse evt. kan blive bedre.

Skrevet af Nina Ørsted Andresen, Ungdomsansvarlig for ASF Århus Afdelingen